1.
Indlæringsvejen går – ( i modsætning til den traditionelle)
– fra tale til skrift / fra kodning til afkodning / fra analyse til syntese,
men den går også fra leg til alvor, dog hele tiden i glæde.
2.
Den utraditionelle indlæringsvej illustreres gennem eventyret: Da
lydene kom til verden fra bogen: Hjemme i fonemernes verden.
I en fantasiramme opleves det ganske naturligt, at lydene blev skabt før
bogstaverne.
3.
For at kunne gå fra taletegn til skrifttegn (fra håndfonem til bogstav)
og på en måde opfinde bogstaverne igen, er det et mål i sig
selv først at skabe overblik over alle talesprogets lyde: fonemerne.
4.
Overblikket over talesprogets lyde opnås ved at samle fonemerne ”familievis”
i en fonembolig = et lydhus. Konsonanterne bor bag de firkantede vinduer og
vokalerne i kælderen.
5.
En konkretisering af de enkelte fonemer fremkommer ved, at hver konsonant udstyres
med et uforveksleligt taletegn = et håndfonem. Vokalerne synges frem og
udpeges så vidt muligt ved mundaflæsning.
6.
Vokalernes udtryksformer vanskeliggør en præcis identifikation.
Det afhjælpes ved, at de fremtræder synlige i Lydhusets runde kældervinduer
og ses på systemets vokaltrappebro.
7.
Indlæringsrækkefølgen er begrundet i sammenlignelige træk.
Ligheder og forskelle m.h.t. fonemernes artikulationsmønster indgår
i de legende beskrivelser af lydhusets beboere.
8.
Lydhuset er tredimensionalt og rummeligt, fordi fonemerne - i fantasien - skal
kunne bevæge sig i alle retninger.
9.
Lydhusets vinduer er oplukkelige. Først når alle elever har overblik
over fonemerne og kan adskille dem og sætte dem sammen, åbnes vinduerne
og fonemerne forvandles til bogstaver. Fonemerne døbes og får et
navn. ”mmm- bliver til æm , o.s.v”. Lydhuset bliver til et
Bogstavhus.
10.
Sammenhængen mellem lyd og bogstav tydeliggøres, når det
understreges, at kun de åbne vinduer kalder bogstavnavnet frem. Fonemerne
kan stadig høres, når vinduerne er lukkede.
11.
Metoden bygger meget bevidst på sanseintegrationsprincipper. Iagttagelser,
der hviler på høre- og synssansen, suppleres med de følsomme
bevægelsessanser. Det er således i tillid til, at de kinestetiske
og spatiale bevægemønstre har betydning for genkendeligheden, at
de indgår i udformningen af håndfonemerne og supplerer de dominerende
auditive og visuelle grundtræk.
12.
Forståelsen for syntese-analyseprocessen underbygges af den til systemet
udarbejdede lydstavetavle, hvor konsonanter symboliseres ved firkanter og vokaler
ved cirkler. Lydstavetavlens afvekslende placering af de to nævnte symboler
fremmer desuden en forståelse for betydningen af lydenes indbyrdes rækkefølge.
13.
Metoden er systemuafhængig. Kodeknækkermetodens læseforberedende
fremgangsmåde kan benyttes uanset, hvilket læsesystem, man senere
ønsker at benytte.
14.
Metoden er repetitionsvenlig, Den er velegnet til at screene en klasse og opsamle
læsesvage elever.