Lydhuset - et pædagogisk hjælpemiddel

I Lydhuset bor talesprogets mindste lyde: fonemerne.
I fonemernes flygtige og fantasifulde verden fungerer Lydhuset som fonemernes hjem.

Lydhuset er den konkrete ramme om et abstrakt sprogligt begreb. Det indgår i en formidlingsproces, der først og fremmest har til hensigt at bane vejen for læseprocessen.

Lydhuset hjælper eleven med at systematisere og fastholde et overblik først over fonemerne siden grafemerne- og som sådan indgår det i en metode, hvis primære mål er at give eleven en erfaring og indsigt i sammenhængen mellem det udtalte og det skrevne sprog.

Lydhusets oprindelige skaber er industriel designer Henrik Mikkelsen. Han skabte huset til leg. I sin nuværende form har det fået et supplerende formål som undervisningsmiddel og blev indtil 2019 forhandlet af det nu nedlagte forlag åløkke.

Lydhusets logerende er indkvarteret efter traditionelle talepædagogiske principper. De motorisk set beslægtede lyde er samlede familievis.

VOKALERNE
I kælderen i hvert sit vindue bor de 9 syngende og rødklædte vokaler:
De 4 flade vokaler bor forrest: a, æ, e, i.
Rundt om hjørnet bor de runde vokaler: y, ø.
Og bagest rundt om næste hjørne bor de dybere vokaler: å, o, u. Rækkefølgen gentages, når vokalerne placeres på vokaltrappen.

Til top

KONSONANTERNE (Kør musen hen over huset og se hvor konsonanterne bor!)

GAVLEN I gavlen bor læbefamilien: m øverst, over de to kærester: det upustede b og det pustede p. I stuen bor også et kærestepar: det stemte v og det ustemte f.
	FACADEN TIL GADEN I facaden til gaden bor fortungefamilien med det løfterige l bag døren, og det har sin gode ven´n: n boende ovenover. Midt i huset bor kæresteparret d og t. Det sydende s bor lige over de dejlige vokaler og ved siden af det fonemskitzofrene c. Øverst i kvisten bor det bløde d.
BAGGÅRDEN I baggården bag bagdøren bor j, der larmer højlydt. Baggårdens kærester g og k bor dør om dør på 1.sal. Når g får én i gokken, glider den nedad og gaber som et blødt g i "måge". Ved sin side har det bløde g den næseglidende ng-lyd. Bag vinduet over bagdøren bor de lyde, der ofte kommer fra fremmede lande: q, w, x, og z - her er de symboliseret ved et fremmedsprogs lydtegn.

NB:I skorstensrøret har r og h til huse.

FRA LYDHUS TIL BOGSTAVHUS
Vokalerne er synlige og kan mundaflæses. Konsonanterne bor bag vinduerne, indtil man kender dem og det vil her sige, indtil man behersker deres håndfonemer.
Ideelt set åbnes vinduerne altså først, når eleverne er helt fortrolige med alle konsonanternes lyde.

Så længe vinduerne er lukkede hører vi fonemet og viser det som håndfonem. Når vinduerne åbnes ser vi bogstavet og siger bogstavets navn - Vi døber fonemet. Først når alle konsonanterne genkendes ved hjælp af deres håndfonemer kan man gå fra lydering til stavning. Nu har lydene fået et navn og en ny fast struktureret form. To, for børnene kendte symboler: lyd og håndtegn afløses af to "nye" symboler: bogstavnavn og bogstavtegn. Sammenhængen mellem taletegn og skrifttegn er på den måde formidlet og forudsætningen for at fange det fonematiske princip er til stede før den egentlige læseindlæring begynder.

Sammenhængen er illustreret i lydhussangen og understreges, når man placerer bogstavsbrikker på de blændede fonemvinduer i modellen "fra lydhus til bogstavhus".

Til top